Historie
streg.jpg (4840 bytes)

Hvis du sætter den lig noget bedstemor dyrkede, er det på tide at udvide din horisont.

Klik til stort billedeHoyaer viser sig at have været mellem de første populære stueplanter i Europæiske og Amerikanske hjem. Faktisk fortalte en planteskoleejer mig, at når han ikke havde nogle til salg, skyldtes det, at de var så almindelige, at alle som ønskede én, kunne få den af bedstemor eller tante. Han talte om Hoya carnosa, som allerede var en velkendt "kakkelovns plante" (et udtryk fra da drivhusene var opvarmede med kakkelovne), da den uerfarne Linnaeus offentliggjorde den som Asclepias carnosa i 1781.

I 1810 bestemte Robert Brown at, lige som den grimme ælling, var den blandt de forkerte søskende. Han skabte en ny slægt, opkaldt til ære for hans ven Thomas Hoy, chefgartner ved Sion House, Hertugen af Northumberlands hjem, en ivrig samler af tropiske planter.

Et nærmere kig på en plante som Asclepias tuberosa/Silkeplante, Nordamerikas almindelige sommerfugle urt, afslører en fem-fliget blomsterkrone og bikrone, som de to slægter har til fælles.
Men størsteparten af Hoyaer er ranker, og deres sukkulent udseende blade og tykke voksagtige kronblade afslører deres tropiske herkomst. Skønt mælkeurterne udsender signaler, som kun kan opspores af sommerfugle, er det somme tider for slemt for den menneskelige næse at udholde duften fra nogle Hoyaer, som kan blive overvældende.

Klik til stort billedeSelv om Hoya carnosa stammer fra sydøst Asien, blev de første dyrket i Europa. Hoyaer var kendt dér et halvt århundrede før, gennem Rumphius´ værk "Den blinde seer".

Rumphius kom til Ambon i Spice øerne (nu kendt som Molucca øerne) med militæret og blev senere ansat der i krydderi branchen, men hans hobby var at skrive om planter, dyr og tropernes stene. På sine ture omkring Ambon opdagede han adskillige hoyaer, navngav dem og beskrev dem i sin berømte plantebog "Herbarium Amboinensis" 1741. På det tidspunkt han skrev bogen - hvordan end - var han blind, og illustrationerne, som blev lavet af en anden udelukkende efter hans beskrivelser, er smukke men unøjagtige.

I begyndelsen af dette århundrede rejste C. B. Robinson til Spice øerne for at lede efter Rumphius´ hoyaer, og nåede heldigvis at sende nogle få eksemplarer til sin samarbejdspartner, E. D. Merrill, før Robinson fik et slagtilfælde og døde i junglen.
Ikke enhver hoya betragtes som værd at dø for. Australske landmænd, mejerister og kvægopdrættere især, anser H. australis for at være skadeligt ukrudt, fordi den er skadelig for kreaturer, hvis de spiser den.
På den anden side anser landmændene på Solomon øerne, forekomsten af H. guppyi på deres marker, som et varsel om, at deres afgrøde vil blive god.
I Asien, Malaysia og Indonesien blev hoya anvendt til at kurere kønssygdomme og maveonder før, antibiotika blev tilgængeligt. Selv i dag anvendes bladene fra H. imbricata til grødomslag som kur mod bylder og andre infektioner i de fjernere områder af Phillipinerne.

Hoyaernes forvirrede historie fortsætter i dag. Mange er fejl identificere af selv ellers vidende forhandlere, hvilket er én af grundene til, at "the Hoya Society International. Inc.", (HSI) blev startet. Nogle producenter mener, at vi har spildt 200 år i forsøg på at forbedre H. carnosa, men mange af de over 200 hoyaer er værd at dyrke. HSI medlemmer har udsendt lister over deres 10 favorit hoyaer ved adskillige lejligheder. Her er mange, der har figureret på samtlige lister, samt nogle forholdsvis få vanskelige hoyaer (inkl. nogle der er virkelig sære) som udfordring til de mere dristige dyrkere.

Artikel fra "The American Gardener magazine".
Oversat af Christa Andersen efter tilladelse fra forfatteren Christine M. Burton.


blomst2.jpg (1182 bytes)

e-mail: chris*@christa-a.dk  (fjern * før @)

chris web opdateret 15-04-08